Lovgivning

Her finder du links til love og bekendtgørelser, hvor mennesker med handicap er direkte nævnt  eller som er relevante for dem.

Inatsisartutlov nr. 1 af 29. maj 2017 om Handicaptalsmand

Inatsisartutlov nr. 13 af 12. juni 2019 om støtte til personer med handicap

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 29 af 7. august 2020 om støtte til personer med handicap

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 49 af 31. august 2021 om tilsyn med det sociale område

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 19 af 4. november 2019 om botilbud til personer med handicap

    Landstingsforordning nr. 4 af 31. maj 2001 om revalidering

    Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 40 af 13. december 2001 om løntilskud til virksomhedsrevalidering, revalideringsplan, revalideringsydelse og fleksjob

    § 3. En revalideringsplan skal indeholde tilbud om

    1) hjælp til uddannelse eller videreuddannelse, eller

    2) omskoling til andet arbejde, eller

    3) optræning, som kan afhjælpe følgerne af eventuelle handicap eller følgerne efter ulykker.

    Stk. 2. Revalideringsplanen skal angive formålet med revalideringen.

    Stk. 3. Kommunen skal revidere revalideringsplanen, når individuelle eller generelle betingelser for at gennemføre den ændrer sig.

    Inatsisartutlov nr. 40 af 9. december 2015 om førtidspension

    Selvstyrets bekendtgørelse nr. 15 af 30. juni 2016 om førtidspension

    Inatsisartutlov nr. 12 af 22. november 2011 om uddannelsesstøtte

    § 32. Er en låntager med fast bopæl i Grønland efter gennemført eller afbrudt uddannelse særligt
    vanskeligt stillet, kan Naalakkersuisut efter ansøgning herom inden for et på finansloven afsat beløb
    eftergive studielån helt eller delvist. Låntageren anses for særligt vanskeligt stillet, hvis låntagerens
    erhvervsevne er væsentligt forringet eller bortfaldet, eller i tilfældet af låntagerens langvarige sygdom og
    låntageren i øvrigt ikke har formue.

    Stk. 2. Studielån eftergives altid ved låntagerens død eller fulde invaliditet, hvis evnen til at betale er
    bortfaldet.

    Stk. 3. Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler for eftergivelse af studielån efter stk. 1 og 2.

    Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 10 af 13. marts 1990 om sanering af uddannelsesgæld

    § 7.  Uddannelsesgæld eftergives ved dødsfald i det omfang, der ikke ved boets afslutning er midler til at betale gælden.

    Stk. 2. Uddannelsesgæld eftergives ved fuld invaliditet i det omfang, ansøgeren ikke har andre indtægter eller formue, og der ikke er udsigt til, at ansøgers indtægts- og formueforhold vil bedres væsentligt.

    Inatsisartutlov nr. 13 af 22. november 2011 om den gymnasiale uddannelse

    § 42. Rektor kan forlænge den gymnasiale uddannelse for elever, der på grund af faglige forhold, alvorlig sygdom eller handicaps har vanskeligt ved at følge undervisningen på normal vis.

    ….

    Stk. 3. Rektor kan fritage en handicappet elev fra undervisningen i faget idræt, hvis handicappet  vanskeliggør deltagelse i undervisningen. Rektor beslutter efter drøftelse heraf med eleven, hvilket valgfag den studerende skal gennemføre i stedet for.

    Selvstyrets bekendtgørelse nr. 10 af 23. juli 2012 om studie- og ordensregler for den gymnasiale uddannelse

    § 6. En fremmødt elev, der på grund af handicap eller anden funktionsnedsættelse ikke kan deltage aktivt i undervisningen i et eller flere fag, kan efter anmodning blive fritaget for dele af undervisningen efter rektors konkrete vurdering. Rektor kan anmode eleven om en lægeerklæring som dokumentation for anmodningen om fritagelse. Det samme gælder elever, der af andre grunde midlertidigt ikke kan deltage aktivt i hele undervisningen i et eller flere fag, samt elever der anmoder om fritagelse for undervisningen i idræt.

    Stk. 2. Skolens studie- og ordensregler skal angive, hvornår en elev kan afkræves lægeerklæring. Skolen afholder udgiften til lægeerklæringen.

    Inatsisartutlov nr. 5 af 6. juni 2016 om kultur- og fritidsvirksomhed

    § 9.  Naalakkersuisut og kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til:
    1) udvikling og produktion af aktiviteter, herunder til materialer til brug herfor,
    2) udøvelse af aktiviteter, herunder til dækning af rejseomkostninger og udgifter til indkvartering,
    3) drift af foreninger og organisationer, hvis virkefelt er kultur- og fritidsvirksomhed,
    4) nedbringelse af entréindtægter, deltagergebyrer og lignende og
    5) udstilling og formidling i øvrigt.

    Stk. 2.  Naalakkersuisut kan desuden yde tilskud til kultur- og fritidsvirksomhed uden for Grønland.

    Stk. 3.  Naalakkersuisut og kommunalbestyrelsen skal ved uddeling af tilskud i henhold til stk. 1 så vidt muligt tilgodese aktiviteter, der involverer børn og unge, personer med funktionshindringer og socialt udsatte grupper.

    Stk. 4.  Naalakkersuisut skal ved uddeling af tilskud i henhold til stk. 1 desuden så vidt muligt tilgodese aktiviteter, der er landsdækkende eller omfatter aktiviteter i to eller flere kommuner.

    Stk. 5.  Naalakkersuisut og kommunalbestyrelsen kan ikke yde tilskud til politiske, religiøse eller fagforeningsmæssige formål.

    Stk. 6.  Naalakkersuisut kan i samråd med kommunalbestyrelserne fastsætte regler om tilskud til aktiviteter inden for kultur- og fritidsvirksomhed, herunder om ansvars- og opgavefordeling, afgrænsning af støtteberettiget virksomhed, betingelser og vilkår for tilskud, ansøgningsprocedure, regnskab og revision.

    Inatsisartutlov nr. 15 af 6. juni 2016 om idræt og motion

    § 8.  Naalakkersuisut og kommunalbestyrelsen skal i samarbejde med idrættens organisationer sikre, at idræt og motion er tilgængelig for alle i hele landet, herunder ved fremme af tiltag målrettet grupper med særlige behov og ved tiltag til mindskelse af økonomiske barrierer for deltagelse.

    Stk. 2.  Der skal være særlig fokus på og prioritering af følgende grupper:
    1)  Børn og unge.
    2)  Ældre.
    3)  Personer med funktionshindringer.
    4)  Særlig udsatte grupper.

    Stk. 3.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler om tilgængeliggørelse af idræt og motion, herunder om særlige tiltag målrettet grupper med særlige behov og om tiltag til mindskelse af økonomiske barrierer for deltagelse.

     Landstingslov nr. 12 af 2. november 2006 om indkomstskat

    § 34. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst bortses der fra:

    ….

    10) hjælp fra det offentlige, der bevilges:

    a) efter en individuel vurdering, som tillæg til sociale pensioner, herunder børnetillæg,
    b) som engangshjælp, flyttehjælp, begravelseshjælp, hjemmehjælp og hjælp til hjemrejse,
    c) som boligsikring,
    d) som hjælp til børn og unge,
    e) som hjælp til personer med vidtgående handicap,
    f) som særligt tilskud i form af eengangshjælp ved revalidering.

    Inatsisartutlov nr. 44 af 23. november 2017 om beskatning af afkast af visse pensionskapitaler

    § 4. Pensionskasser som nævnt i § 1, stk. 2, skal medregne alle former for formueafkast til
    beskatningsgrundlaget, jf. dog stk. 2 og § 5.

    Stk. 2. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget kan fradrages følgende:

    1) beløb, der hensættes individuelt som rente m.v. til dækning af forpligtelser over for
    pensionsordninger som nævnt i § 1, stk. 1, og

    2) beløb til forsikringer, der ikke er omfattet af lov om beskatningen af pensionsordning
    (pensionsbeskatningsloven), og som alene kan komme til udbetaling i tilfælde af den forsikredes
    sygdom, invaliditet eller død inden forsikringens aftalte udløbstidspunkt, hvis det aftalte
    udløbstidspunkt ikke ligger senere end første policedag efter den forsikredes fyldte 80. år.

    § 5. Livs- og pensionsforsikringsselskaber samt pensionskasser som nævnt i § 1, stk. 2, skal
    beskattes af ufordelte midler og rente og beløb fra egenkapitalen, der tilskrives tekniske hensættelser,
    jf. stk. 4, efter stk. 2-6.

    ....

    Stk. 6. Der ses i beskatningsgrundlaget opgjort efter stk. 4 bort fra ufordelte midler samt rente og
    beløb fra egenkapitalen, der tilskrives tekniske hensættelser, jf. stk. 4, knyttet til forsikringer, som
    alene kan komme til udbetaling i tilfælde af den forsikredes sygdom, invaliditet eller død inden
    forsikringens aftalte udløbstidspunkt, såfremt det aftalte udløbstidspunkt ikke ligger senere end første
    policedag efter den forsikredes fyldte 80. år.

    Selvstyrets bekendtgørelse nr. 2 af 4. februar 2020 af Inatsisartutlov om magtanvendelse inden for det sociale område

    § 36.  Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen kan, jf. § 42, indstille til Naalakkersuisoq for Familie at træffe afgørelse om, at en person, der modsætter sig flytning eller mangler evnen til at give informeret samtykke hertil, jf. dog stk. 2, skal optages i et bestemt botilbud efter den sociale lovgivning, når:
    1)  det er absolut påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og
    2)  hjælpen ikke kan gennemføres i personens hidtidige bolig og
    3)  den pågældende ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger og
    4)  den pågældende udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade og
    5)  det er uforsvarligt ikke at sørge for flytning.
    Stk. 2.  For personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der ikke modsætter sig flytning, men som mangler evnen til at give informeret samtykke til en flytning, og hvor den psykiske funktionsnedsættelse er en konsekvens af en erhvervet mental svækkelse, som er fremadskridende, kan kommunalbestyrelsen i opholdskommunen træffe afgørelse om optagelse i et bestemt botilbud, hvis kommunalbestyrelsens indstilling tiltrædes af den værge, kredsretten har beskikket, jf. § 42, stk. 4, når
    1)  ophold i et botilbud er påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og
    2)  det i det konkrete tilfælde vurderes omsorgsmæssigt at være mest hensigtsmæssigt for den pågældende.

    ....

    Inatsisartutlov nr. 8 af 19. maj 2010 om pligt til at indhente børneattest

    Med senere ændring

    § 3. Følgende myndigheder, institutioner, skoler, og foreninger har pligt til at indhente børneattest,, jf. § 2 for personer, der skal ansættes eller beskæftiges som ledere, assistenter, lærere, undervisere, bibliotekarer, museumspersonale, pædagoger, pædagogmedhjælpere, klubpædagoger, dagplejere, plejere, dagplejepædagoger, plejefamilie, barne- og socialhjælpere, socialrådgivere, passere, pedeller, pedelmedhjælpere, læger, jordemødre, sygeplejersker, sundhedsassistenter, sundhedsmedhjælpere, fysio- og ergoterapeuter, sygehjælpere, portører, køkken- og kantinepersonale, rengøringspersonale, psykologer, tale-/hørepædagoger, støttepædagoger, vejledere, herunder naturvejledere, studerende i praktik, administrativt personale, svømmelærere og personale i svømmehaller, samt afløsere og vikarer i de nævnte funktioner:

    ….

    2) Naalakkersuisut i egenskab af myndighed for sygehuse, herunder for Dronning Ingrids Hospital, Selvstyrets døgninstitutioner, herunder handicapinstitutioner, museer og Nunatta Atuaqaateqarfia..

    Inatsisartutlov nr. 7 af 8. juni 2014 om radio- og tv-virksomhed

    § 20, Stk. 8. KNR skal gennem anvendelse af nye teknologier tilstræbe at styrke adgangen til programudbuddet for personer med et handicap, herunder tilstræbe, at dækning af begivenheder af stor samfundsmæssig interesse så vidt mulig tekstes eller tegnsprogstolkes.

    § 33. Naalakkersuisut nedsætter et Brugerråd med henblik på at rådgive KNR’s bestyrelse om, hvordan KNR i sin programvirksomhed bedst vil kunne varetage de formål og opgaver for KNR, der er fastsat efter loven. Brugerrådet nedsættes for 4 år ad gangen, første gang for perioden 1. august 2014 - 31. december 2018.

    Stk. 2. Brugerrådet består af 9 medlemmer, der udpeges af Naalakkersuisut efter indstilling fra:

    ….

    4) Den landsdækkende handicaporganisation, som indstiller 1 medlem.

    Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 8 af 5. juli 2006 om reklamer og sponsorering i radio og tv

    § 16. Reklamer for særlige sundhedsfremmende tjenesteydelser som for eksempel akupunktur, zoneterapi og hypnose skal være saglige og nøgterne. Endvidere må de ikke overdrive ydelsernes eventuelle sundhedsfremmende egenskaber.

    Stk. 2. De i stk. 1 nævnte reklamer må ikke være rettet mod bestemte persongrupper, for eksempel syge mennesker eller personer med bestemte lidelser eller handicaps. For sundhedsmæssig virksomhed i øvrigt gælder reglerne i landstingsforordning om reklamering for sundhedsydelser.

    Inatsisartutlov nr. 10 af 22. november 2011 om fordeling af midler fra visse spil

    § 1. Den andel, der udloddes årligt til Grønland i henhold til lov for Grønland om visse spil, fordeler Naalakkersuisut til følgende almennyttige formål:

    1) 50 % til breddeidræt, herunder handicap- og ældreidræt,

    ....

    § 2. De i § 1, stk. 1, nævnte puljer fordeles således:

    1) den i § 1, stk. 1, nr. 1, nævnte pulje fordeles til Grønlands Idrætsforbund, der forestår den videre fordeling til breddeidræt, herunder handicap- og ældreidræt,

    Selvstyrets bekendtgørelse nr. 16 af 11. maj 2020 om tilskudsformer og tilskudsbetingelser m.v. vedrørende fordeling af midler fra visse spil

    § 2.  Ved lovfastsatte almennyttige formål forstås breddeidræt, herunder handicap- og ældreidræt, talent- og eliteidræt og børne- og ungdomsforeninger, jf. §§ 4-6.

    Inatsisartutlov nr. 13 af 26. maj 2010 om byggeri

    § 1. Denne lov har til formål:

    ….

    3) at fremme handicaptilgængelig indretning af bebyggelse,

    § 6. I bygningsreglementet kan fastsættes regler om udførelse og indretning af bebyggelse med hensyn til:

    ….

    2) udførelse af tekniske installationer, herunder bestemmelser, der sikrer mulighed for senere installation af sanitære og tekniske anlæg, samt faste installationer af tekniske hjælpemidler for handicappede,

    ….

    4) indretning af bygninger samt faste konstruktioner og anlæg på en sådan måde, at bebyggelsen kan benyttes af handicappede personer,

    Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om folkeskolen

    § 25. For at sikre at alle elever tilbydes undervisning i henhold til denne lov, oprettes i fornødent omfang elevhjem og kollegier i tilknytning til eksisterende skoler.

    Stk. 2. Optagelse sker på grundlag af ansøgning fra forældrene, jf. § 34, og efter samråd med eleven og skolen.

    Stk. 3. Ophold på elevhjem og kollegier er vederlagsfrit for forældrene.

    Stk. 4. På særligt indrettede kostskoler kan optages elever med handicap, for hvem det må anses at være en væsentlig fordel at opholde sig uden for hjemmet med henblik på videre skolegang/optræning.

    Stk. 5. Ophold på særligt indrettede kostskoler er vederlagsfrit for forældrene.

    Stk. 6. Naalakkersuisut fastsætter nærmere regler om optagelse, fordeling af elever på de i stk. 4 nævnte kostskoler og om betaling fra hjemkommunen for elevens ophold.

    Selvstyrets bekendtgørelse nr. 21 af 8. december 2017 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen

    Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen

    § 24.  Skolens leder skal tilbyde særlige prøvevilkår for elever med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller med andre specifikke vanskeligheder, når dette er nødvendigt for at ligestille disse elever med andre med hensyn til at kunne gennemføre prøven.
    Stk. 2.  Prøvens niveau må ikke ændres.

    Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 24. juni 2003 om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder

    § 36. Det forventes, at eleverne ved afslutningen af mellemtrinnet inden for Personlig målsætning og planlægning

    ….

    Stk. 2. Inden for Personlig udvikling forventes det, at eleverne

    ….

    6) i Psykisk og fysisk handicap har en generel viden om psykiske og fysiske handicap og om, hvordan de forholder sig til de psykisk eller fysisk handicappede, de møder i lokalsamfundet, og

    § 37. Det forventes, at eleverne ved afslutningen af ældstetrinnet inden for Personlig målsætning og Planlægning

    ….

    Stk. 2. Inden for Personlig udvikling forventes det, at eleverne

    ….

    6) i Psykisk og fysisk handicap har en generel viden om, hvordan psykisk og fysisk handicap indvirker på familien, og hvad man i samfundet gør for at afhjælpe psykisk og fysisk handicap, og

    Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 29 af 27. november 1997 om normering af tjenestemandsstillinger m.v. i folkeskolen

    § 17. Socialpædagoger og pædagogisk medhjælp kan ansættes

    1) til varetagelse af bistandsopgaver over for handicappede elever,

    Landstingslov nr. 10 af 15. april 2003 om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v.

    Med senere ændringer

    § 4.  En fri grundskole skal efter regler, der fastsættes af Landsstyret:
    1) Give specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever, hvis funktionsnedsættelse er af en sådan art eller omfang, at deres behov for særlig støtte ikke kan dækkes inden for den almindelige undervisning.
    2) Give supplerende undervisning til elever, der midlertidigt har vanskeligt ved at følge den almindelig undervisning i et eller flere fag.
    3) Sørge for undervisning af elever, der gennem længere tid på grund af sygdom eller af hensyn til deres sundhed eller velfærd ikke kan undervises i skolen.

    Stk. 2.  Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor den frie grundskole har sit hjemsted, yder elever, der har deres skolegang i den frie grundskole, vederlagsfri pædagogisk-psykologisk rådgivning.

    Inatsisartutlov nr. 21 af 28. november 2016 om obligatorisk pensionsordning

    Med senere ændring.

    § 4, stk. 1. Ved beregning af opsparingsgrundlaget ses der bort fra ydelser udbetalt i henhold til:

    ….

    4) Landstingsforordning om hjælp til personer med vidtgående handicap

    Landstingslov nr. 18 af 30. oktober 1998 om slædehunde samt hunde- og kattehold

    § 19. Slædehundedistrikterne er forbeholdt grønlandske slædehunde.

    Stk. 2. Al indførsel af hunde til slædehundedistrikterne er forbudt.

    Stk. 3. Uanset bestemmelserne i stk. 2 kan Landsstyret efter ansøgning tillade hold af tjenestehunde og hjælpehunde for handicappede i slædehundedistrikter og bestemme betingelserne herfor herunder stille krav om sterilisation af sådanne hunde.

    Inatsisartutlov nr. 20 af 27. november 2018 om Grønlands Råd for Menneskerettigheder

    § 3. Grønlands Råd for Menneskerettigheder skal sammensættes således, at rådet afspejler de synspunkter, som gør sig gældende blandt civilsamfundsorganisationer, der beskæftiger sig med menneskerettigheder. Endvidere skal særligt berørte offentlige myndigheder være repræsenteret ved rådets møder.

    Stk. 2. Følgende er faste medlemmer af Grønlands Råd for Menneskerettigheder:

    1) Børnetalsmanden,

    2) Handicaptalsmanden, og

    3) Formanden for Ligestillingsrådet

    Stk. 3. Inatsisartut udpeger, ud over de faste medlemmer, jf. stk. 2, 10 medlemmer til Grønlands Råd for Menneskerettigheder efter indstilling fra organisationer, foreninger, institutioner m.v. af de 10 medlemmer skal:

    ….

    2) 1 medlem repræsentere NGO’er på handicapområdet,

    Inatsisartutlov nr. 20 af 26. juni 2017 om støtte til børn

    § 4. Inatsisartutloven finder anvendelse for børn under 18 år med bopæl i Grønland, samt børn under 18 år der opholder sig midlertidig i Grønland, herunder børn med fysisk eller psykisk handicap, der modtager støtte efter lovgivning om støtte til personer med handicap.

    § 45. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en socialfaglig undersøgelse af et barns forhold, hvis det må antages, at et barn har behov for særlig støtte. Den socialfaglige undersøgelse skal så vidt muligt gennemføres i samarbejde med barnets forældre eller andre omsorgsgivere og med barnet. Undersøgelsen skal gennemføres så skånsomt, som forholdene tillader, og må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger.

    ….

    Stk. 5. Hvis barnet modtager støtte efter anden lovgivning, herunder efter lovgivningen om hjælp til personer med handicap, skal kommunalbestyrelsen inddrage dette forhold i den socialfaglige undersøgelse, og der skal som led i den socialfaglige undersøgelse foretages en helhedsvurdering af barnets behov for støtte, herunder behov for støtte der er begrundet i barnets handicap. Eventuel støtte efter anden lovgivning, begrænser således ikke barnets rettigheder til støtte efter denne Inatsisartutlov.

    § 46. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en skriftlig handleplan for barnet:

    ….

    Stk. 3. Hvis barnet modtager støtte efter anden lovgivning, herunder efter lovgivningen om hjælp til personer med handicap, skal kommunalbestyrelsen inddrage dette forhold i handleplanen.

    Selvstyrets bekendtgørelse nr. 13 af 10. oktober 2019 om plejefamilier

    § 1.   En netværksplejefamilie er en familie, der i sit eget hjem og i kraft af den personlige relation til et konkret barn varetager omsorg og pleje for dette barn, som er anbragt i familien, eller som er i aflastning efter Inatsisartutlov om støtte til børn eller efter lovgivningen om støtte til personer med handicap.
    Stk. 2.   En netværksplejefamilie kan tage imod forældremyndighedsindehaveren og andre medlemmer af familien i døgnophold.
    Stk. 3.   En netværksplejefamilie kan tage imod en ung i efterværn, som den har en personlig relation til, jf. stk. 1.

    § 2.   En kommunal plejefamilie er en familie, der i sit eget hjem varetager omsorg og pleje for et barn, som er anbragt i familien, eller som er i aflastning efter Inatsisartutlov om støtte til børn eller efter lovgivningen om støtte til personer med handicap.
    Stk. 2.   En plejefamilie kan tage imod forældremyndighedsindehaveren og andre medlemmer af familien i døgnophold.
    Stk. 3.   En plejefamilie kan tage imod en ung i efterværn, jf. stk. 1.

    Selvstyrets bekendtgørelse nr. 50 af 31. august 2021 om oprettelse og drift af døgninstitutioner for børn

    § 4.  En døgninstitution for børn kan tilbyde behandling i form af pædagogiske, psykologiske, psykiatriske eller familieterapeutiske tilbud. 

    Stk. 2.   Døgninstitutionen skal oprette en hjemmeside, hvoraf det skal fremgå, hvilken behandlingsform der tilbydes, herunder metode, teorivalg samt praksiseksempler.

    Stk. 3.   Det pædagogiske arbejde i en døgninstitution skal tilrettelægges således, at der tages individuelle hensyn til børnenes modenhed og eventuelle funktionsnedsættelser.

    Stk. 4.   En døgninstitution for børn skal indrettes og drives således, at børnene kan få så normal en tilværelse som muligt.

    Inatsisartutlov nr. 20 af 23. november 2015 om alderspension

    § 13. Udbetaling af alderspension sker uændret, når en alderspensionist midlertidigt opholder sig uden for eget hjem på institution m.v., hvor det offentlige afholder udgifterne, og alderspensionisten har forsørgerforpligtelser eller udgifter til egen bolig.

    Stk. 2. Ved alderspensionistens længerevarende ophold uden for eget hjem på institution m.v., hvor det offentlige afholder udgifterne, udbetales alderspension uændret i flyttemåneden og efterfølgende måned, og herefter med 46 pct. af grundbeløbet. Udbetaling af eventuelt pensionstillæg ophører efter flyttemåneden og efterfølgende måned.

    Stk. 3. En alderspensionist med ophold, jf. stk. 1 og 2, kan modtage økonomisk- eller handicap- og helbredstillæg. Retten til eventuelle børnetillæg bevares uændret.

    Stk. 4. Udbetaling af alderspension genoptages fra den 1. i den måned, hvor en alderspensionist ikke længere opholder sig uden for eget hjem, jf. stk. 2.

    Stk. 5. Naalakkersuisut fastsætter nærmere regler om modregning i alderspension og om udbetaling af alderspension ved ophold uden for eget hjem på institution mv., samt om egenbetaling for ophold på social døgninstitution, på grund af egenindtægt.

    § 16.Handicap- og helbredstillæg kan tildeles til følgende typer af udgifter:

    1) Hjælp til alderspensionister som på grund af vidtgående psykisk eller fysisk handicap har behov for specielle ydelser, i overensstemmelse med rettighederne i Landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap.

    2) Væsentlige udgifter som følge af helbredsmæssige behov, herunder anskaffelse af briller.

    Stk. 2. Handicap- og helbredstillæg udbetales ikke til en alderspensionist, der har fast bopæl uden for Grønland.

    § 27, Stk. 2. Udgifter til økonomisk tillæg og handicap- og helbredstillæg afholdes af kommunen.

    Inatsisartutlov nr. 31 af 23. november 2017 om telekommunikation og teletjenester

    § 28. Naalakkersuisut kan fastsætte regler med henblik på at forpligte udbydere af teletjenester til slutbrugere til at sikre en række grundlæggende brugerrettigheder i forbindelse med aftaler om levering af teletjenester til slutbrugere.

    Stk. 2. Regler efter stk. 1 kan blandt andet omfatte bestemmelser om:

    ….

    4) Opfyldelse af særlige brugergruppers, herunder handicappedes, behov.

    Landstingsforordning nr. 2 af 12. juni 1995 om kommunernes indbyrdes betalingsforpligtelser

    § 15. Hjælp, der ydes med hjemmel i landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap, ydes af Direktoratet for Sociale Anliggender efter indstilling fra hjemkommunen.

    Stk. 2. Landskassen afholder endeligt udgiften til hjælp, der ydes med hjemmel i landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap.

    Landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af boliger

    §5. Ledige boliger i ejendomme ejet af Hjemmestyret eller kommunerne skal anvises til boligsøgende i nævnte rækkefølge, boliger:

    ….

    5) der anvises i forbindelse med efterlevende ægtefælles fraflytning fra en bolig, der er særligt indrettet og tildelt som bolig for en handicappet, jf. § 63, stk. 3.

    § 60. Ved en lejers død har ægtefællen ret til at fortsætte lejeforholdet på de hidtidige vilkår. Samme ret har en person, der ikke er medunderskriver på lejekontrakten, men som i mindst 2 år har haft fælles husstand med lejeren, jf. dog § 63, stk. 3.

    § 61. Ved lejerens separation, skilsmisse eller omstødelse af ægteskab kan ægtefællerne træffe aftale om, hvem der skal have ret til at fortsætte lejeforholdet. Såfremt ægtefællerne ikke træffer aftale, afgøres det ved bevilling eller dom, hvem der har ret til at fortsætte lejeforholdet, jf. dog § 63, stk. 4.

    Stk. 2. Har lejeren forladt sin ægtefælle, har ægtefællen ret til at fortsætte lejeforholdet.

    Stk. 3. Afgøres retten til at fortsætte lejeforholdet ved dom, skal der navnlig tages hensyn til umyndige børn samt til, hvorvidt separation eller skilsmisse har baggrund i vold eller andre fysiske overgreb, der er omfattet af kriminalloven.

    § 62. Såfremt personer, der i mindst 2 år har haft fælles husstand, ophæver samlivet, kan de træffe aftale om hvem af parterne, der skal have ret til at fortsætte lejeforholdet. Udlejer kan modsætte sig aftalen, såfremt udlejer har vægtige grunde hertil, jf. dog § 63, stk. 4. 

    Stk. 2. Kan der ikke opnås enighed mellem de pågældende, træffes der ved dom bestemmelse om, hvem af dem der skal have ret til at fortsætte lejeforholdet. Ved dommen skal der navnlig tages hensyn til umyndige børn samt til, hvorvidt samlivsophævelsen har baggrund i vold eller andre fysiske overgreb, der er omfattet af kriminalloven.

    § 63. Lejeren kan ikke give afkald på de rettigheder, der tilkommer lejeren eller andre efter §§ 58-62, jf. dog stk. 2-4.

    ….

    Stk. 3. Bestemmelsen i § 60, stk. 1, gælder ikke for boliger, der er særligt indrettet og tildelt som boliger for handicappede. I stedet kan der anvises en anden bolig, jf. § 5, stk. 1, nr. 5.

    Stk. 4. Bestemmelserne i §§ 61 og 62 gælder ikke, når en bolig er stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold eller anvist som bolig for handicappede, medmindre særlige omstændigheder taler herfor.

    Landstingsforordning nr. 8 af 31. maj 2001 om reklamering for sundhedsydelser 

    §3. Reklamering for sundhedsmæssig virksomhed skal være saglig, nøgtern og fyldestgørende.

    Stk. 2. Annoncering må kun ske ved meddelelse af sundhedpersonens navn, eventuelt virksomhedsnavn, stilling, adresse, telefon- og telefaxnummer, e-mail adresse, træffetid, herunder fravær, køn og alder, specialeanerkendelse, handicapadgangsforhold, handicapindretning af konsultation m.v. og handicapparkeringsplads i tilknytning til konsultation m.v., samt undersøgelses- og behandlingsmetoder, ventetider og priser.

    Landstingsforordning nr. 12 af 19. november 2007 om overtagelse af Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsejendomme som ejerlejlighed eller ejerbolig

    § 3. Forordningen finder ikke anvendelse på:

    ….

    5) Boliger, der er specielt opført eller indrettet til handicappede eller bevægelseshæmmede.

    Landstingsforordning nr. 14 af 1. november 1982 om tværfagligt samarbejde i sociale sager

    § 4. Formålet med det tværfaglige samarbejde er at sikre, at myndighederne ved behandlingen af sager vedrørende børn og unge, handicappede og personer med sociale og erhvervsmæssige vanskeligheder kan opnå det bedst mulige beslutningsgrundlag gennem udveksling af oplysninger og ideer, samt at der sker en koordination af de enkelte myndigheders indsatser.

    Landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp

    § 29. Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for, at der i kommunen findes en hjemmehjælpsordning, således at der kan ydes praktisk bistand i hjemmene af hjemmehjælpere, der er egnede til at varetage dette hverv.

    Stk. 2. Hjemmehjælp kan ydes til ældre, svagelige, handicappede samt i tilfælde af sygdom eller sociale vanskeligheder.

     Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 32 af 26. juli 1994 om hjemmehjælp

    § 2. Varig hjemmehjælp ydes til ældre, vidtgående handicappede samt personer med vedvarende sygdom. Varig hjemmehjælp kan endvidere ydes til familier, der har handicappede børn eller familiemedlemmer boende hos sig og hvor der er behov for lejlighedsvis aflastning til varetagelse af normale huslige opgaver i hjemmet.

    Landstingslov nr. 13 af 5. december 2008 om efterskoler

    Selvstyrets bekendtgørelse nr. 6 af 4. juli 2019 om tilskud til efterskoleophold i Danmark

    § 1.   Departementet for Uddannelse yder tilskud til følgende i forbindelse med efterskoleophold i Danmark:

    ....

    7)  En besigtigelsesrejse for en fysisk eller psykisk handicappet elev og dennes hjælper, herunder eksempelvis et familiemedlem, en kontaktperson fra et bosted, institution eller lignende, jf. § 2.

    8)  Støtteforanstaltninger for elever med behov for særlig pædagogisk støtte, jf. § 3.

    Stk. 2.  Ved nære pårørende, jf. stk. 1, nr. 5, forstås søskende, ægtefælle, børn, forældre og bedsteforældre. Departementet for Uddannelse kan i særlige tilfælde beslutte, at andre personer skal anses som nære pårørende.

    § 2.   Tilskud til en besigtigelsesrejse, jf. § 1, stk. 1, nr. 7, ydes med henblik på at undersøge, hvilket specialefterskoletilbud, der bedst passer til elevens specifikke behov.

    Stk. 2.  Besigtigelsesrejsen skal tillige omfatte besøg ved mulige kontaktfamilier med henblik på afklaring af fælles forventninger til samarbejdet under elevens efterskoleophold.

    Stk. 3.  Ved en fysisk eller psykisk handicappet elev forstås en elev, der er omfattet af den gældende lovgivning om hjælp til personer med vidtgående handicap.

    § 3.   Støtteforanstaltninger for elever med behov for særlig pædagogisk støtte, jf. § 1, stk. 1, nr. 8, omfatter understøttende aktiviteter, der med afsæt i elevens behov kan bidrage til elevens succesfulde gennemførelse af efterskoleopholdet. Støtteforanstaltningernes art og omfang bevilges efter ansøgning herom af Departementet for Uddannelse.

     § 10.   Tilskud til dækning af elevens eller forældremyndighedsindehavernes rejseudgifter, jf. § 1, stk. 1, nr. 2, 5 og 6, ydes med den fulde udgift til det billigste offentlige transportmiddel.

    Stk. 2.  Benyttes anden transport end nævnt i stk. 1, godtgøres højest udgiften svarende til billigst mulige offentlige transport. Er der ingen offentlig transportmulighed på en strækning, godtgøres højest udgifter svarende til billigst mulige af Departementet for Uddannelse godkendte transport. 

    Stk. 3.  Eventuelle merudgifter i forbindelse med ændring af flybilletter efter billetudstedelsen afholdes af forældremyndighedsindehaverne, såfremt ændringen skyldes forældremyndighedsindehavernes ønske om ændringer i rejsen.

    Stk. 4.  Rejseudgifter, der udlægges af sociale myndigheder for elever, der er omfattet af de gældende regler om hjælp til personer med vidtgående handicap eller anbragt uden for hjemmet i henhold til de gældende regler om hjælp til børn og unge, refunderes inden for de rammer, der er fastsat i stk. 1 og 2.

    § 11.   Tilskud til besigtigelsesrejse, jf. § 1, stk. 1, nr. 7, ydes med den fulde udgift til billigste offentlige transportmiddel til og fra Danmark og mellem besøgene, dog maksimalt kr. 30.000 i alt per fysisk eller psykisk handicappet elev med ledsager.

    Stk. 2.  Departementet for Uddannelse kan dispensere fra beløbsgrænsen i stk. 1, hvis særlige forhold taler herfor, herunder hvis geografiske forhold medfører ekstraordinært store rejseudgifter.

    § 14.   Følgende betingelser skal være opfyldt for at kunne få tilskud:

    ....

    6)  Eleven må ikke tidligere have modtaget tilskud til et efterskoleophold i Grønland eller Danmark, jf. dog stk. 4 og stk. 5, eller have modtaget tilskud til et udvekslingsophold.

    ....

    Stk. 5.  Tilskud til elever omfattet af reglerne om hjælp til personer med vidtgående handicap kan, uanset stk. 1, nr. 6, bevilges for en periode på op til 3 år.

    § 19.   Tilskud til efterskoleophold i Danmark for elever, der er omfattet af de gældende regler om hjælp til personer med vidtgående handicap eller elever, der er anbragt uden for hjemmet i henhold til de til gældende regler om hjælp til børn og unge, kan alene ydes, hvis efterskoleopholdet er godkendt af de kompetente sociale myndigheder.

    § 21, Stk. 4.   Er eleven omfattet af § 19, skal der tillige medsendes dokumentation fra rette kompetente myndighed om, hvorvidt eleven er anbragt uden for hjemmet efter de gældende regler om hjælp til børn og unge, eller er omfattet af de gældende regler om hjælp til personer med vidtgående handicap.

    Selvstyrets bekendtgørelse nr. 13 af af 3. september 2009 om tilskud til efterskoler og efterskoleophold i Grønland

    § 8. Forældrebetalingen for efterskoleelever med fysisk eller psykisk handicap fastsættes ud fra den i finansloven angivne højeste støttetakst.

    Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet

    Selvstyrets bekendtgørelse nr. 4 af 18. marts 2015 om eksamener ved erhvervsuddannelserne

    § 9. Uddannelsesinstitutionen fastsætter og offentliggør for hver eksamen en frist for, hvornår

    tilmelding og afmelding kan finde sted.

    Stk. 2. Hvis en frist for afmelding ikke er fastsat, kan afmelding foretages indtil eksamen begynder.

    Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen kan i uddannelsesplanen fastsætte, at opfyldelse af deltagelsespligt og aflevering af opgaver og projekter m.v. er en forudsætning for at deltage i eksamen.

    Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen kan fravige de i medfør af stk. 3, fastsatte krav, hvis det er begrundet i barsel, alvorlig sygdom, dokumenteret handicap eller andre væsentlige forhold, som ikke kan tilregnes eleven.

    Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 11 af 6. marts 2001 om uddannelsen til sundhedsassistent 

    § 9. Formålet med den sygeplejemæssige faggruppe er, at eleven tilegner sig viden om og forståelse for omsorgsopgaver, grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver, sundhedsfremmende og forebyggende opgaver, og får forståelse for at bevare og styrke det enkelte menneskes individualitet, integritet og selvbestemmelse under hensyntagen til eventuelle handicaps.

    Inatsisartutlov nr. 3 af 15. april 2011 om post

    Selvstyrets bekendtgørelse nr. 9 af 24. juni 2011 om POST Greenlands befordringsforpligtelse og eneret m.v.

    § 20. Bevægelseshæmmede og andre handicappede, der er ude af stand til selv at tømme deres brevkasse, kan få dispensation således, at forsendelser til den pågældende omdeles direkte til boligen.

    Stk. 2. Ansøgning om dispensation indgives til den lokale postmester.

    Inatsisartutlov nr. 14 af 8. juni 2017 om Offentlig Digital Post

    Selvstyrets bekendtgørelse nr. 34 af 23. september 2020 om fritagelse af fysiske personer fra tilslutning til Offentlig Digital Post m.v.

    § 2.  En fysisk person kan fritages fra tilslutning til Offentlig Digital Post, hvis personen afgiver en underskrevet erklæring om at være omfattet af mindst 1 af følgende fritagelsesgrunde:
    1)  At personen er født før 1. januar 1951.
    2)  At personen har kognitiv eller fysisk funktionsnedsættelse, hvor funktionsnedsættelsen hindrer personen i at anvende Offentlig Digital Post.

    ....

    Inatsisartutlov nr. 40 af 28. november 2019 om boligstøttelån

    Landstingsforordning nr. 15 af 6. november 1997 om sundhedsvæsenets ydelser m.v.

    Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 15 af 13. september 2006 om tandpleje

    § 6. Personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysiske eller psykiske handicap ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud, tilbydes vederlagsfri og regelmæssig omsorgstandpleje.

    Stk. 2. Omsorgstandpleje, jf. stk. 1 omfatter:

    1) Undersøgelser og hjælp til mundhygiejne ved at give instruktion herom til plejepersonale eller pårørende.

    2) Behandling af symptomgivende tilstande under hensyntagen til den enkeltes fysiske og psykiske tilstand.

    Landstingsforordning nr. 6 af 31. maj 2001 om patienters retsstilling

    § 17. Enhver, der er over 18 år og ikke er umyndiggjort i personlig henseende, kan oprette et livstestamente. I livstestamentet kan den pågældende udtrykke sine ønsker med hensyn til behandling, hvis vedkommende måtte komme i en tilstand, hvor selvbestemmelsesretten ikke længere kan udøves af patienten selv.

    Stk. 2.  I et livstestamente kan optages bestemmelser om, at

    1) der ikke ønskes livsforlængende behandling i en situation, hvor testator er uafvendeligt døende, og 

    2) der ikke ønskes livsforlængende behandling i tilfælde af, at sygdom, fremskreden alderdomssvækkelse, ulykke, hjertestop eller lignende har medført så svær invaliditet, at testator varigt vil være ude af stand til at tage vare på sig selv fysisk og mentalt.

    Stk. 3.  Ved livsforlængende behandling forstås behandling, hvor der ikke er udsigt til helbredelse, bedring eller lindring, men alene til en vis livsforlængelse.

    Stk. 4. Såfremt en sundhedsperson, i tilfælde hvor patienten ikke selv er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret, påtænker at iværksætte behandling af en uafvendeligt døende eller påtænker at fortsætte livsforlængende behandling i en situation som nævnt i stk. 2, nr. 2, skal sundhedspersonen kontakte Livstestamenteregistret, jf. § 18, med henblik på at undersøge, om der foreligger et livstestamente. 

    Stk. 5.  Testators ønske i medfør af stk. 2, nr. 1, er bindende for sundhedspersonen, medens et ønske efter stk. 2, nr. 2, er vejledende for sundhedspersonen og skal indgå i dennes overvejelser om behandling.

    Landstingslov nr. 3 af 16. juni 1987 om afgift af motorkøretøjer

    § 1. Til landskassen svares afgift af de motorkøretøjer, som er registreringspligtige i henhold til
    færdselsloven for Grønland.
    ....
    Stk. 3. Landsstyret, eller den landsstyret bemyndiger dertil, kan indrømme afgiftsfritagelse for
    invalidemotorkøretøjer, rustvogne og motorkøretøjer, som benyttes til buskørsel.

    Landstingslov nr. 19 af 30. oktober 1992 om indførselsafgifter

    § 1. Ved indførsel til afgiftsområdet, j f. § 6 i landstingslov nr. 18 af 30. oktober 1992 om ind- og udførsel af varer, svares følgende afgifter, som tilfalder landskassen:

    ....

    Nr. 19.
    Knallerter, bortset fra invalideknallerter rekvireret gennem de sociale myndigheder. pr. stk. 2.530 kr. 00 øre.

    Landstingsforordning nr. 7 af 5. december 2008 om arbejdstageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse

    § 2. Overdrages en virksomhed eller en del heraf, indtræder erhververen umiddelbart i de rettigheder og
    forpligtelser, der bestod på overtagelsestidspunktet i henhold til

    1) kollektiv overenskomst og aftale,

    2) bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af offentlige myndigheder og

    3) individuel aftale om løn- og arbejdsforhold.

    Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder kun anvendelse på aftaler om lærlingeforhold for
    uddannelsessøgende på erhvervsfaglige grunduddannelser, såfremt virksomheden efter overdragelsen
    kan godkendes som lærested eller praktiksted m.v.

    Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på arbejdstageres ret til ydelser i forbindelse
    med alderdom og invaliditet eller ydelser til efterladte i henhold til pensionsordninger.

    Landstingslov nr. 11 af 2. november 2006 om forvaltning af skatter

    Selvstyrets bekendtgørelse nr. 13 af 30. august 2017 om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet

    Selvstyrets bekendtgørelse nr. 5 af 3. maj 2017 om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til USA

    Inatsisartutlov nr. 14 af 12. juni 2019 om videregående uddannelser

    Studieordning Bacheloruddannelse i Socialrådgivning

    Studieordning Professionsrettet Bacheloruddannelse til Socialpædagog