Med en ny handicaplov lægger Naalakkersuisut op til, at kommunerne skal have flere administrative opgaver. Både Kommuneqarfik Sermersooq og Kommune Kujalleq stiller spørgsmålstegn ved, om de kan klare opgaven, fordi de har for få ansatte.
Ændringer af loven på handicapområdet, som har været længe undervejs, er næsten klar. Det glæder talsmanden for personer med handicap, som kalder ændringerne gennemgribende. Den nye lov stiller dog også større krav til kommunernes pengepung.
Der ser ikke ud til at komme en handlingsplan for, hvordan Grønland kan leve op til FNs handicapkonvention lige foreløbig. I stedet skal det undersøges, hvor det halter med sikre de vilkår, som Grønland har lovet at følge i konventionen. Det møder krads kritik fra Handicaptalsmanden.
Naalakkersuisut ønsker ikke en national handlingsplan til næste år, men vil hellere lave en redegørelse for området – om fem år.
Handicappede og børn skal beskyttes bedre, og diskrimination bør bekæmpes her i landet. Det anbefaler Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder i tre nye rapporter.
Mangel på personale i de eksisterende døgninstitutioner gør det umuligt at oprette endnu et, mener Naalakkersuisut.
Forårssamlingens 101 forslag og 19 debatter kan være svære at holde styr på. Derfor er her tre temaer, du skal holde øje med. Et af temaerne har været længe undervejs, et andet er et af samfundets store problemer, og det sidste tager fat i flere års skandaler i grønlandsk politik.
Formand Anders Meilvang fortæller om NIIK i Puilasoq på KNR Radioen.
Handicaploven er blevet strammet op, siden den sidst blev behandlet i Inatsisartut. Derfor har det faktisk været ventetiden værd, selvom det er ærgerligt, at loven er forsinket et år, mener handicaptalsmanden.
Johannes Qvist Markussen flytter til Danmark sammen med sin handicappede søn, så sønnen kan få tilstrækkelig hjælp