Det er første gang, at Tilioq tager på en rundrejse i en kommune for at vurdere de forhold, som personer med handicap lever under.

Grønlandske børn har været på dagsordenen på en stor konference om høretab i Los Angeles, og et nyt studie har påvist, at problemerne blandt de grønlandske børn er langt mere omfattende, end hvad sagkundskaben hidtil har vidst.

Den nye lov om støtte til personer med handikap, der træder i kraft til næste år, vil blandt andet indeholde en sanktionsbestemmelse om, at kommunerne kan blive pålagt bøder, hvis de sylter en sag

Handicap-talsmands institutionen Tilioq afholdt kaffemik torsdag eftermiddag, for at fejre at flertallet i Inatsisartut i går, den 5. juni, vedtog en ny lov om støtte til personer med handicap.

Med en ny handicaplov lægger Naalakkersuisut op til, at kommunerne skal have flere administrative opgaver. Både Kommuneqarfik Sermersooq og Kommune Kujalleq stiller spørgsmålstegn ved, om de kan klare opgaven, fordi de har for få ansatte.

Ændringer af loven på handicapområdet, som har været længe undervejs, er næsten klar. Det glæder talsmanden for personer med handicap, som kalder ændringerne gennemgribende. Den nye lov stiller dog også større krav til kommunernes pengepung.

Der ser ikke ud til at komme en handlingsplan for, hvordan Grønland kan leve op til FNs handicapkonvention lige foreløbig. I stedet skal det undersøges, hvor det halter med sikre de vilkår, som Grønland har lovet at følge i konventionen. Det møder krads kritik fra Handicaptalsmanden.

Naalakkersuisut ønsker ikke en national handlingsplan til næste år, men vil hellere lave en redegørelse for området – om fem år.

Handicappede og børn skal beskyttes bedre, og diskrimination bør bekæmpes her i landet. Det anbefaler Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder i tre nye rapporter.

Mangel på personale i de eksisterende døgninstitutioner gør det umuligt at oprette endnu et, mener Naalakkersuisut.